Mine rødspætter fra forrige indlæg endte i et fad med en bund af gulerødder. Desværre kom der ikke andet end gulerødder i bunden, fordi jeg var løbet tør for løg og det broccoli som jeg købte i går var fuld af skimmel…
Det kan godt være lidt svært og variere grøntsagerne, når alt skal være økologisk. Når man spiser en anti inflammatorisk kost, som skal være helt økologisk, må man ofte gå på kompromis og tage, hvad man kan få og så få det bedste ud af det.
Opskriften er at man kommer gulerødder i ca. 1 cm tykkelse i bunden af fadet. Spætterne ovenpå, herefter hakkede jeg persille, ramsløg og en god stor portion frisk peberrod som jeg fordelte over spætterne. 3 halveret cherrytomater og et par skiver citron kom også oven på. Til sidst hældte jeg ca. 2 dl økologisk piskefløde over. Ind i oven med fadet til fisken er færdig.
Tilbehør var speltpasta fra UrteKram, fløden fra fiskefadet og grøntsagerne brugte jeg til at hælde over pastaen. Jeg bruger ikke den anti inflammatoriske kost til at tabe mig med, snare tvært i mod og derfor bruger jeg fløde. Når man som jeg har Crohns sygdom, har man i perioder svært ved og holde vægten oppe. Kosten har hjulpet mig et godt stykke hen ad vejen, men jeg kan desværre ikke slippe medicinen.
Bon appetit
Chili
